|
Søgaardens Frugtsmoothies
2 dl. sojamælk 3 spsk. hørfrøolie 1 spsk. lecitin granulat 1/2 tesk. kanelpulver 1 tesk. citronskal og lidt saft af en økologisk citron 200 g. frossen frugt (f.eks. blommer, solbær, jordbær, ribs) 1 banan
Tilsæt evt.: 1 tesk. Naturlic Fiber som er godt for fordøjelsen 3 spsk. proteinpulver for at gøre smoothien mere mættende. 10 mandler, som har et fantastisk næringsindhold. Prøv også at variere smagen med finthakket frisk ingefær.
I stedet for sojamælk kan du bruge ris- hirse- eller almindelig mælk.
Vi nyder denne drik om morgnen eller som et dejligt mellemmåltid. Serveres i et stort glas med ske eller sugerør.
Søgaardens Fastelavnsboller
250 g. hvedemel 350 g. speltmel 100 g. margarine 75 g. gær 2 spsk. honning 1 tesk. salt 2 æg 2 dl. mælk evt. rismælk
Remonce: 100 g. smør, 100 g. sukker, 1 spsk. mel. Røres sammen og stilles koldt.
Kage creme: 2 æg, 2 spsk. sukker, 1 spsk. maizena, 2,5 dl mælk evt. rismælk. Piskes sammen i en gryde og varmes op til lige under kogepunktet, under piskning. Tilsættes kornene fra 1/2 stang vanille og stilles koldt.
Mælken lunes ( 35˚) og gæren opløses heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt til dejen er glat. Brug gerne håndmikser el. røremaskine og undgå at dejen bliver for tung. Hold evt. lidt mel tilbage. Lad nu dejen hæve til dobbelt størelse i ca. 1 time. på et lunt sted. Dejen deles nu forsigtigt i 16 lige store dele. Hver stykke rulles let ud og pakkes herefter omkring en spsk. remonce. Lukkes godt sammen og anbringes med samlingen nedad på en bageplade. Hæver nu i 30. min. på et lunt sted. Tryk derefter et hul ned i hver bolle med fingrene. I hullet fyldes en spsk. kage creme. Kan evt. erstattes med marmelade. Hæver igen 15. min. på et lunt sted. Sæt en skål med vand i bunden af ovnen. Bages nu i den forvarmede ovn ved 225˚ i 10-20 min. Når bollerne er afkølede kan de pyntes med glasur.
Velbekomme og god fastelavnsfest.
Søgaardens Solsikkeboller
650 g. speltmel 1 spsk. Naturlic fibre 4 dl vand ca. 37° 1 tesk. salt 25 g. gær 1 spsk honning 75 g. solsikkeolie 75 g. solsikkefrø 1 æg ( kan evt. udelades)
Lidt af speltmelet kan erstattes af hirseflager Bollerne bliver da lidt mere svampede.
Vand, halvdelen af melet og fibrene blandes. Heri blandes gæren og de resterende ingredienser. Hold lidt mel tilbage til sidst. Dejen æltes godt igennem og hviler, til den er hævet godt. Dejen deles i 16 boller der hæver på en plade et lunt sted. Bages til de er gyldne ca. 12 min v. 225°. Sæt evt. en skål med vand i bunden af ovnen.
Find flere gode opskrifter i "Smag på Viborgegnen" En brochure udviklet for Viborgegnens Fødevarernetværk
Foråret er tiden til at presse brændenælder. De smager fantastiske, og de er fyldte med vitaminer og mineraler. Brændenældeskud på 10 20 cm. er noget af det sundeste vi kan finde i naturen om foråret. Indsaml en skål friske brændenælde-topskud. Undgå planter langs forurenede landeveje. Pres saften af de vaskede planterne, sammen med 2 æbler og en halv økologisk citron. Tilsæt lidt koldpresset oliven- eller hørfrøolie. Drikkes straks. Velbekomme.
|