Danish
English
German
Holmriis Design
 

Fra "Spor i Landskabet" finder du disse ture:

Sporet ved Skjern Hovedgård

Sporet ved Skjern Hovedgård ligger ved landsbyen Skjern mellem Randers og Viborg. Tag evt. bus 61 Viborg-Løvskal-Tapdrup, eller bus 71 Bjerringbro-Løvskal-Hjorthede. Hvis man er i bil, kan man starte turen fra P-pladsen ved Gammel Skjern Voldsted.
Den afmærkede rute er ca. 3 km lang. God tur.
Landskabet omkring Skjern Hovedgård og Nørreåen bugter sig gennem et typisk midtjysk ådalslandskab: Grønne enge omgivet af kratbevoksede skrænter. Ådalen er dannet i slutningen af sidse istid for ca. 10.000 år siden, hvor store smeltevandsmassr skabte en bred, sandet smeltevandsdal. Nørreåen er i dag kun en lille rest af datidens kæmpeflod.

1 - Natursti
Sporet følger Nørreåens bred; her er en fin udsigt mod Skjern Kirke. Sporet er her en del af en afmærket natursti, som Viborg Amt vedligeholder. Der findes mange brændenælder langs ruten, men også hanekro og døvnælder, der ligner brændenælder.

2 - Skjern Voldsted

Voldstedet stammer fra middelalderen. Det nævnes første gang i et skiftebrev fra 1347. Bygningerne blev fjernet i 1694, men flere af stenene blev genbrugt ved opførelsen af Skjern Hovedgård. En informationstavle på stedet fortæller nærmere om det gamle voldsteds indretning og historie. Læg mærke til de mange vinbjergsnegle, som trives særlig godt på grund af den kalkholdige mørtel på voldstedet.
3 - Læhegn
På den sandede jord er det nødvendigt at sikre afgrøderne læ for vinden. Hegnene er samtidig levested for vilde planter og dyr. Her findes en alsidig plantevækst med blandt andet hyld, tjørn, valmuer og lucerne. I sommerhalvåret svirrer der mange sommerfugle omkring blomsterne.

4 - Fugtig lavning

Tidligere drænede man mange vandfyldte lavninger eller fyldte dem op med affald. I dag lader man dem ofte grotil af sig selv eller planter dem til, så de bliver til såkald te vildtremiser (skjul for vildtet). Her i krattet bor der en grævlingefamilie. Man kan tydeligt se grævlingernes bo og finde deres let genkendelige spor med de lange kløer i den fugtige jord på markvejen. Desuden kan man finde spor af ræv, ilder og vilde mink. Ruten tilbage langs åen går ad en smeltevandsterrasse med fin udsigt over engen og åen.

5 - Mejeriet "Granly"

Sidst i 1800-tallet blomstrede andelstanken, og der blev bygget hundredevis af andelsmejerier. Nu er de fleste fusioneret og nedlagt, og mælken behandles af nogle få meget store mejerier. I 1950'erne byggede man frysehuse, som Løvskal-Tindbæk Frysehus, der ligger ved siden af mejeriet. Frysehusene er nu erstattet af hjemmefrysere. Bygningerne ejes af Skjern Hovedgård og bruges til private formål.

Sporet ved Nørreå dalen

Sporet ved Nørreåen ligger nord for landsbyen Vinkel ca. 10 km SØ for Viborg.

Sporet starter ved Odsgårdvej. Sporet er 6 km langt og følger dels markskel og markveje. Numrene på kortet henviser til nedenstående beskrivelser. Det anbefales at bruge egnet fodtøj da der efter årstiden kan være noget fugtigt på strækningen langs Nørreådalen og langs markskel.

1 - Odsgård
Sporet følger Odsgårdvej til Odsgårdene. Den første af de to gårde er den ældste. For godt 200 år siden lå en anden gård lige ved siden af. Gårdene benævntes da som tvillinggårde. Odsgården var tidligere herregård og var langt tilbage i tiden i Dronning Margrete den I´stes besiddelse. Ved Odsgård har der været en vandmølle. Den blev drevet af vand fra Rammedam NNV for gården. Vandløbet til møllen fortsatte syd om gården og videre til Dybdalen med udløb i Nørreåen. I dag er der intet at se til vandmøllen, men ved markarbejde kan man til tider støde på rester fra fundamentet til den.

2 - Fredet vej, markdiger og Rammedam
Vejstrækningen fører over det lave terræn mellem de to gårde. Det var via denne vej kreaturerne fra Odsgårdene blev drevet ud på overdrevet nord for gårdene. Fra den sidste Odsgård og videre mod Himmelkol er vejen fredet. Sporet fortsætter og drejer til venstre langs det fredede markdige mellem Odsgårds og Vigstrupgårds jordtilliggende. Her følger dige-retningen ikke den for Vinkelgårdenes ellers så karakteristiske stjerneformation. Denne formation er et resultat af udskiftningen for omkring 200 år siden.

Midtvejs passeres Kjællingbro. Her er god udsigt mod Odsgård og Vinkel. De lave områder ned mod Odsgård kaldes for Rammedam, det var her vandet til vandmøllen ved Odsgård kom fra. Næste dige er skellet mellem Odsgårdenes og Kjærrestrupgårdenes jorde.

3 - Tvillinggårde

Sporet fortsætter ad Vigstrupvej, hvor der drejes til højre ved Ll. Kærrestrup mod kastanieallèen som følges til St.Kærrestrup. Her lå to gårde samlet - såkaldte tvillinggårde - ligesom det er tilfældet for andre gårde på egnen. Disse to gårde lå uden for bygårdenes jorde, og kaldtes for enestegårde. Straks efter går det så nedad gennem skoven til en storslået udsigt over Nørreådalen.

4 - Nørreådalen

Nørreådalen er en bred tunneldal dannet under sidste istid for ca. 10.000 år siden. Nørreåen tager sin begyndelse i Rindsholm sydvest for Vinkel. Ved Randrup skov svinger den mod øst og slynger sig videre med meget ringe fald mod Randers, hvor den løber sammen med Gudenåen ved Flad-bro. Her er et rigt fugleliv - rørhøgen ses ofte på jagt over engene. Nattergal og gøg høres i højsommeren og sangsvanerne raster her om vinteren. Pilekratbevoksningerne i engen er vokset op på steder, hvor der tidligere blev gravet tørv.

5 - Hulvej og blomstereng

Sporet fortsætter langs dal-kanten og svinger op gennem skoven. Der er en meget varieret flora i de sumpede vældområder langs vejen. Her vokser blandt andet majgøgeurt, bukkeblad, engnellikerod, engblomme og mosetroldurt.
Nu passeres et par små opstemmede søer, hvor ænder og hejrer ofte ses på jagt efter føde. Fra hulvejen tages en lille afstikker til udsigtspladsen, hvor der er frit syn mod Tapdrup sø og landsbyen Tapdrup på anden side af Nørreåen.

I gammel tid hed hulvejen Fiskestien og den var forbindelsesvej fra Vinkel by og til engene og Nørreåen. Langs hulvejens skrænter vokser en varieret flora bestående af bl.a. perikum, kornet stenbræk, timian og gyvel.

6 - Dybdalen

Ved sandgraven følges sporet gennem Dybdalen mod Ll.Kærrestrup. I Dybdalen løber den tidligere omtalte bæk, som fra det nedre løb i dalen til udløbet i Nørreåen har et stort fald. Her er etableret dæmninger, som her har er dannet de to førnævnte søer.
Dette område af Dybdalen har fra gammel tid båret navnet "Nedre Tavl Bjerge Agre". Den øvre del af dalen har båret navne som Dyb Dals Agre og Kierrestrup Huule.

Undervejs passeres forbi "Ulvegraven", hvortil der er knyttet en lille egnshistorie. I Dybdalen findes et rigt fugleliv - nattergalen høres i lune sommeraftener, uglens lydløse flugt bemærkes og musvågen svæver over landskabet i glidende flugt på jagt efter bytte.

Sporet ved Thorsø

Sporet ligger ved Virklund syd for Silkeborg.
Det markerede spor er beliggende på den sydlige side af søen, hvilket også er den vanskeligt fremkommelige del. Ved at anvende kortet i denne folder er det muligt at vandre hele turen rundt om Thorsø, en tur på ca. 8 km. God tur!

Sporet starter i den vestlige ende af Thorsø Skovvej i Virklund. Det er hensigtsmæssigt at parkere ved Virklundhallen. Herfra er længden på den markerede rute ca. 6 km.
Thorsø er beliggende i en tunnel- og smeltevandsdal fra istiden. Den er 69 ha stor og 7,9 meter dyb. Det meste af vandet kommer fra Jenskær Bæk, men også fra flere kilder i dalsiderne af Thorsø Bakker og Rustrup Skov. Navnet Thorsø kan følges tilbage til 1683 og menes at stamme fra "toe" - at vaske. Dvs. stedet, hvor man er taget hen for at vaske. Den sydlige og vestlige del af søen og skovområdet er EU-habitatområde og dyr og planter er dermed beskyttet. Thorsø Bakker, som er statsskov, er meget kuperet og overvejende nåleskov. På de stejle skråninger har bøgetræerne dog fået lov at stå. Området er i dag udlagt til naturskovområde. Den sydvestlige del af skoven, Rustrup Skov, er privat.


1 - Skihopbakken

I 1940'erne var bakkerne på Duedalbjerg rammen om flere skikonkurrencer. Der var en 200 m lang styrtløbsbane og fra 1946 to skihop. Ved de jyske mesterskaber i 1946 havde 4000 tilskuere fundet vej til Duedalbjerg. Styrtløbet varede i ca. 10 sek., og længste hop på stor hopbakke var 29,5 m. Bakken blev opgivet i 1955.

2 - Duedalbjerget

Sporet fortsætter op ad Duedalbjerget, og fra toppen er der en smuk udsigt til Himmelbjerget.

3 - Nåletræsforsøgsområdet

Nåletræssorter, som i dag anvendes til pyntegrønt, klarer sig ikke længere så godt som tidligere. I dette område undersøger Danmarks Jordbrugsforskning, hvorledes andre arter af nåletræer klarer sig i det danske klima.

4 - "Det halve franskbrød"

Gemt inde i en rødgranbevoksning, men tæt ved vejen kan man finde "Det halve franskbrød", en kæmpe sten, som er blevet delt for at blive anvendt enten til skærver eller i forbindelse med opførelsen af Silkeborg Papirfabrik. Man har imidlertid opgivet forehavendet og stenen ligner i dag et halvt franskbrød.

5 - Soldaterbroen

I 1953 byggede ingeniørtropperne en flot træbro over den kløft, der ellers hindrede trafik mellem skovparterne. I 1970'erne blev den erstattet af den nuværende dæmning, men broens gamle betonfundamenter kan stadig findes.

6 - Kirstens hus

Kirstens Hus er et tomt med rester af de kulturplanter, som omgav huset. Her levede Kirsten og Søren Andersen med 7 børn i et lille stenhus omkring 1900-tallet. Søren var skovarbejder, og de havde et par køer, grise, nogle høns og en urtehave. Da Søren en vinterdag 1917 ville skyde genvej over den isbelagte Thorsø, gik han igennem isen. Han reddede sig i land, men døde af lungebetændelse 9 dage senere.

7 - Gjessø savværk

Fortsætter man ned ad "Kirsten's køkkentrappe" (stien mod vest), kommer man ned til det daværende Gjessø Savværk. Man udnyttede vandkraften fra bækken ved at opstemme vandet, som så kunne trække den tilhørende vandmølle. Nu er der kun ruiner tilbage af dette anlæg. I dag bor der en skoventreprenør ved "savværket". Han arbejder på at restaurere det gamle stenhus. 500 meter længere mod VNV finder man den idylliske Jenskær Sø. På nordsiden af dalen øst for Jenskær har Statsskovdistriktet etableret en lille hane med frisk drikkevand fra den lille kilde. Smag bare!

8 - Det store kildevæld

Langs den SV-lige side af Thorsø findes et ca. 1 km langt vældkær, som rummer en enestående natur. En gammel opgørelse viser, at 37 forskellige mosser og laver vokser på jord og træer i kæret. Her findes bl.a. lang hængende skæglav og lungelav, der ligner en gennemskåret lunge. Begge er tegn på ren og ret fugtig luft. Skovbunden er meget blød, og her findes flere specielle planter bl.a. milturt og engkabbeleje. Vældkæret er desuden et af de få midtjyske voksesteder for elfenbenspadderokke og skavgræs, der tidligere blev indsamlet til padderokkete til behandling af urinvejssygdomme, som slibemiddel i stedet for sandpapir og til at skure med.

Beskrivelse af dyr og planter

På de lidt tørrere dele af Thorsø Bakker står et antal karakteristiske planter. Hvor der bliver mest tørt, kan stor frytle brede sig i store grønne tæpper. Desuden kan man enkelte steder på skrænterne finde tre arter af den sjældne ulvefod: femradet-, otteradet- og almindelig ulvefod.
Dyrelivet er afhængig af plantevæksten og afspejler denne. De gængse skovdyr som ræv, egern og rådyr findes naturligvis. Mere spændende er, at her også findes specialiserede insektarter. I de gamle bøgeskove kan man om foråret møde en stor, uroligt flyvende, okkerfarvet sommerfugl - sømplet, en stor natpåfugleøje, der har valgt at flyve om dagen. Omkring døde og faldne bøge kan man også være heldig at finde vores største træbuk, garveren, som ellers er ret sjælden i Danmark.
I sumpene ud mod Thorsø kan man om foråret høre et væld af fuglesang. Først og fremmest høres alle de små sangere og mejser, der dels udnytter den tætte underskov til at gemmer reder i, dels den rigelige produktion af insekter og måske også, at området er så utilgængelig for deres firbenede fjender, at de er bedre sikret. Desuden kan sortspætte, grønspætte og flagspætte alle mødes her. I sumpene, langs de små bække og i Thorsø kan man i øvrigt også finde spor af odder, der færdes regelmæssigt her. Man skal dog være ualmindelig heldig eller meget tålmodig for at få den at se.

Velkommen til sporet ved Baubjerg

Sporet begynder mellem Sinding og det åbne land på Charlottenlundvej.
Den afmærkede rute er ca. 5 km lang og er afmærket med gule pile. God tur!

1 - Baubjerg
Baubjerg er 87 m høj, så herfra er der en storslået udsigt vesterud og der er mulighed for at se smukke solnedgange. Baubjerg er ligesom de to andre højdepunkter på ruten dannet af aflejringer fra den sidste istid Det er såkaldte morænebakker. I nærheden af Baubjerg ligger en gammel sandgrav, der tidligere har været benyttet af byens beboere - nu omgivet af smukke gamle egetræer. På de omliggende marker kan man se de gamle husdyrracer bl. a. de store flotte jyske heste. Man mærker jorden ryste under fødderne når de kommer galoperende.

2 - Sinding Vesterskov
Fra dette skovhjørne er der en flot udsigt ned mod Sinding og "Olsen slugten". Skoven består af områder med bøgetræer og områder med nåletræer, mens der i skovbrynene findes egetræer og ahorn samt flere andre arter. I Vesterskoven ser man stadig de gamle diger mellem parcellerne, fra dengang hver gård havde deres skovareal. I bøgeskoven er der om foråret et snehvidt tæppe af blomstrende hvid anemone og i nåleskoven er det svampene, der regerer især om efteråret.

3 - Krebsesøerne
Stien munder ud i skoven ved to sammenhængende søer, hvor der tidligere har været produceret tørv. Her ved søerne er et nyplantet område med blandet løvtræer og lærketræ. Om foråret kan man høre et kor af mangfoldige frøer fra søerne.

4 - Møllebakken
Møllebakken er turens højeste punkt med sine 98 m. Der har oprindelig stået en vindmølle her, deraf navnet. Her er en formidabel udsigt til alle sider. I klart vejr ses Himmelbjerget tydeligt samt de to andre højdepunkter på ruten. Dele af den gård, der ligger nedenfor bakken er rester af et oprindeligt teglværk.

5 - Thomasbjerg
Thomasbjerg er turens tredje højdepunkt med sine 81,09003 m!! ifølge det angivne geodætiske punkt, der er på stedet. Den nærliggende gård, Thomasbjerggård kan føres tilbage til 1400-tallet. I nærheden findes flere beboede rævegrave. Der går også ret tit en flok rådyr på skråningerne

6 - Svanesøen
"Svanesøen" er turens højdepunkt rent oplevelsesmæssigt. "Svanesøen" er egentlig en lergrav, men den har et meget rigt dyreliv. Der har således ynglet svaner lige fra først i 1980´erne med få års undtagelse.

Et år havde svanerne 9 unger, som må siges at være usædvanligt, når man samtidig tager i betragtning, at der også det år var 2 andefamilier med henholdsvis 7 og 8 ællinger samt et blishønsepar med 6 unger.

I vandet er der gedder og allehånde smådyr. Af plantevækst omkring søen kan nævnes alm. fredløs, vandranunkel og den ikke helt almindelige skjolddrager med de smukke himmelblå blomster.
"Svanesøen" er i mange år blevet brugt som udflugtsmål og undervisningsbiotop af den nærliggende skole. Der er nu opstillet en bænk, hvorfra man kan iagttage fuglelivet omkring søen.

Astrid & Niels Holmriis - Himmestrupvej 8 - Lee - DK 8850 Bjerringbro - Tlf. +45 2040 3672
Powered by IdeFA Gruppen