Villa Zira

Byens ældste hus på Skovvejen 3 midt i Bjerringbro.
Lille hyggeligt bindingsværkshus med lavt til loftet og skråvægge på 1. salen.
Villa Zira har tre værelser med plads til 7 overnattende gæster.
Det er muligt at leje hele huset med egen have og carport. 

Info om huset

Huset blev opført i 1799 i Bjerring og blev i 1860 flyttet til Skovvejen 3 i Bjerringbro.
I huset var smedie som var tilknyttet Bjerringbro Mølle. Smeden havde også sin bolig i huset.
Huset "Villa Zira" er opkaldt efter en tidligere ejer der hed Zira Villadsen. Det ligger midt i Bjerringbro med 400 m. til Gudenåen, 450 m. til Stationen og mulighed for indkøb af fødevarer indenfor 100 m.

Vi, Astrid & Niels Holmriis, købte huset 1. maj 2015, og det er total istandsat til værelses udlejning. Huset fremstår lyst og lækkert, med internet og tv på værelserne og i spisestuen.
En lille lejlighed "Smedens Stue" med indgang ad fordøren, samt to værelser "Klinken" & "Haspen" på 1. sal med indgang fra havesiden.

Vores gæster har adgang til lille spisekøkken med køleskab, komfur og mikroovn. Her er service til 7 personer. Huset er røgfrit. I "Smedens Stue" er husdyr tilladt efter forudgående aftale.

Vi har haft B&B med værelsesudlejning siden 2007 og ved hvad vores kunder sætter pris på.

Prisen

"Smedens Stue" 
Pris pr. nat for 1 person 875 kr.
Pris pr. nat for 2 personer 975 kr. 
Ekstra opredning på enkeltseng 300 kr.
Hund på værelset 200 kr. pr. nat

"Klinken"
Pris pr. nat for 2 personer 755 kr.
Pris pr. nat for 1 person 655 kr.

"Haspen"
Pris pr. nat for 2 personer 755 kr.
Pris pr. nat for 1 person 655 kr.

Sengene er opredte og I låner håndklæder.

Vi giver 10% i rabat
ved reservation af to eller flere sammenhængende nætter

Vi tilbyder leje af cykler for 150 kr. pr. dag.

Vi kan tilbyde transport af bagage til Langå og Kongensbro.
Spørg på pris.

Vi sender en faktura til betaling inden ankomst.
De oplyste priser er incl. moms.
Ved annullering indtil 1 uge før ankomst refunderes beløbet.

Værelserne

"Smedens Stue" på 22 m2 er indrettet som en lille lejlighed med stor dobbeltseng, divan, bord, stole og skrivepult, samt tv og fri internet. Stuen har en loftshøjde på 190 cm. I stuen er der mulighed for en ekstra opredning. Der er adgang til eget toilet og bad.
Adgang til fælles køkken, spisestue og have. 
Indgang til "Smedens Stue" fra hoveddøren.
Du kan tage din hund med i dette værelse efter forudgående aftale.

"Klinken" på 12 m2 er enkelt/dobbeltværelse på 1. sal med håndvask på værelset. På værelset er tv og fri internet.
Værelset har delt toilet og bad på 1. sal. Adgang til fælles køkken, spisestue (loftshøjde ca.190 cm.) og have.
Indgang til værelse fra haven.


"Haspen" på 10m2 er enkelt/dobbeltværelse på 1. sal. På værelset er tv og fri internet.
Værelset har delt toilet og bad på 1. sal. Adgang til fælles køkken, spisestue (loftshøjde ca.190 cm.) og have.
Indgang til værelse fra haven.

Ankomst fra kl 15
Afrejse kl 10

Vi tilbyder gratis te/kaffe i køkkenet.
Der er Hårtørrer, balje til fodbad og strygejern til værelserne.
I Villa Zira har vi vaskemaskine og tørretumbler.
På terrassen er bord og stole til 6 per. og vi har kulgrill I kan benytte.

I "Herligheden" Storegade 24, 100 m. fra Villa Zira har vi 4 værelser til overnatning, Whiskyshop og Kunst & Tekstilsnedkeri.

"AaHuset" er vores lille idylliske hus direkte ned til Gudenåen. Her er plads til 4 personer til overnatning.

For booking send en mail eller ring

Hele huset

Det er muligt at leje Hele huset "Villa Zira" med egen carport og have.
Sengene er opredte og I låner håndklæder.
Pris for 6 personer pr. nat 2.485 kr.

Bestil overnatning her på tlf. 2040 3672

Betaling kontant ved reservation.
Den oplyste pris er incl. moms.
Ved annullering indtil 4 uger før ankomst, refunderes 50% af beløbet.

Byens ældste hus

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram